Manchester United vs. FC Midtjylland

Drømmeaften på Theatre of Dreams

FOOTBALL: Morgan Schneiderlin of Manchester United with an overhead kick in front of Nikolay Bodurov of FC Midtjylland during the UEFA Europa League round of 32, second leg, match between Manchester United FC and FC Midtjylland at Old Trafford, Manchester, England on February 25, 2016. Photo: Claus Birch
Morgan Schneiderlin fra Manchester United forsøger sig med et saksespark foran Nikolay Bodurov fra FC Midtjylland under UEFA Europa League kampen mellem Manchester United FC og FC Midtjylland på Old Trafford, Manchester, den 25. February 2016. Foto: Claus Birch.

For de fleste fodboldspillere er en optræden på Old Traffords berømte græstæppe en once-in-a-lifetime oplevelse. Og jeg skulle lyve, hvis jeg ikke erkendte, at selvfølgelig er et besøg hos Manchester United også noget helt specielt som fotograf. En opgave er en opgave, men nogle er bare sjovere end andre og dækningen af Manchester United mod FC Midtjylland i Europa League kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til.

Fire danske fotografer var vi i Manchester, hvor fotorummet slet ikke er så stort som man skulle forvente. Til gengæld er følelsen af at træde ud på det enorme stadion et par timer før kick-off ganske overvældende og det var kampen, med over 58.000 tilskuere på lægterne naturligvis også.

img_0850-2
Kampen på Old Trafford er slut og undtagelsesvis måtte fotografen en tur foran kameraet, som et minde om en ganske særlig oplevelse i Drømmenes Teater.

Som fotograf sidder man tæt på både bane og tilskuere, og som de fleste andre steder i England, er banen hævet, således at man skyder i niveau lige over græstæppet. Det giver en fantastisk effekt, som man vel kun kan opnå herhjemme, hvis man lå på maven og skød. Det kommer jeg nok ikke til…..

Det blev en pulserende og fantastisk aften, inden jeg kunne forlade det historiske stadion – med gode billeder, både på kortet og på den indre harddisk.

Resultatet… nå ja, Manchester United viste ingen nåde og vandt 5-1. Billederne kan du se her:

Galleri: Manchester United vs. FC Midtjylland, 25. februar 2016