Spillerne fra FC Damsø jubler efter Cecilie Frandsens mål mod Skjold Birkerød i kvindernes 1. Division. Foto: Claus Birch.
Spillerne fra FC Damsø jubler efter Cecilie Frandsens mål mod Skjold Birkerød i kvindernes 1. Division. Foto: Claus Birch.

Til foreninger tilbyder jeg spiller- & holdfotografering samt fotografering fra jeres kampe i professionel digital kvalitet. Alle billederne behandles i Photoshop og leveres i den størrelse I ønsker.

Billedkvalitet
Alle billeder leveres i størst mulige opløsning. Det har ikke så stor betydning, når de skal bruges på nettet, men er altafgørende hvis de skal trykkes i f.eks. klubblade, på plakater o.lign. Som udgangspunkt vil den længste side altid være mindst 2000 px og opløseligheden altid mindst 200 ppi.

Brug af billederne / rettigheder

Billederne leveres i en kvalitet, der gør det muligt at bruge dem i så mange sammenhænge som muligt. Kun fantasien sætter begrænsningen – og så lige lovgivningen.

Her må billederne bruges:
På klubbens hjemmeside, i klubblade, klubannoncer, plakater o.lign.
På sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter m.m.
Af klubbens sponsorer i alle sammenhænge der vedrører klubben.
Af lokale medier i redaktionel sammenhæng.
Af klubbens medlemmer til eget brug.

Her må billederne ikke bruges:
Billeder af genkendelige personer må ikke bruges i nogen form for reklamemæssig sammenhæng uden skriftlig accept fra de pågældende personer.
I sammenhænge hvor de kan virke anstødende.
Rent formelt er det fotografen der ejer rettighederne til billederne. Det betyder at billederne ikke må videresælges.

2 års DownloadService
I stedet for at fremsende de store billedfiler i en mail til én person, uploader jeg alle jeres billeder til en side på nettet. Herfra kan I downloade dem, efterhånden som de skal bruges og til den computer I ønsker. Billederne vil endda kunne downloades i forskellige størrelser, så de passer til f.eks. print eller internet m.m.

I får et password der sikrer, at kun de personer I ønsker, kan få mulighed for at downloade billederne. Det betyder at flere forskellige personer i klubben frit kan hente billederne, så I slipper for at sende dem rundt i mails. Billederne opbevares i 2 år fra optagelsesdatoen, så I har samtidig en online-backup der altid vil være tilgængelig.

Print
Billederne kan naturligvis også leveres printet på luksus fotopapir, helt fra postkort til plakat størrelse. Det kan være til autografkort med spillerfotos eller med plads til hele holdets autografer. Der kan indsættes tekster og logoer præcis som I ønsker.